Allerførst skal virksomhedens stifter selvfølgelig blive enig med sig selv om, hvorvidt han eller hun har lyst til at give livsværket videre i arv til børnene. Dernæst følger spørgsmålene: er børnene overhovedet interesserede i den levevej og magter de opgaven? ”Når dé helt basale ting er på plads, er den åbne, transparente dialog imellem generationerne altafgørende. Jo tidligere man tager hul på den, desto bedre. Det tager lang tid at få alle aspekter til at falde i hak”, siger Anders Bruun, formand for foreningen Family Business Danmark. Blandt de udfordringer, som kræver fokus, nævner han børnenes uddannelse. Det er vigtigt at ruste dem til den nye opgave. Andre væsentlige spørgsmål, der skal besvares lyder: Skal de drive virksomheden? Være med på bestyrelsesniveau eller have aktier i foretagendet? Det kan give yderligere komplikationer at skulle drive virksomhed sammen med familien. Kun én kan være adm. direktør. Hvem har mest lyst, er bedst egnet og har størst indsigt? ”Alle de scenarier samt tidshorisonten skal gennemdiskuteres for at undgå uindfriede forventninger hos både forældre og børn.”

Ligevægt imellem generationerne

Ved næste hurdle kommer juraen og skattevæsenet ind i billedet. De instanser stiller krav til et generationsskifte. Anders Bruun: ”Det er meget vigtigt at finde de rigtige rådgivere til bl.a. værdiansættelse af virksomheden. Langt fra alle advokater og revisorer kan håndtere et generationsskifte. Man skal sikre sig, at ens rådgivere har dokumenteret erfaring fra arbejde med familievirksomheder. I værste fald kan en virksomhedsejer risikere, at op mod 70 procent af egenkapitalen går til skat og afgifter.” Det psykiske aspekt ved et ejerskifte er ifølge Anders Bruun særdeles sårbart og bliver alt for ofte overset. Det er derfor en god ide også at hente hjælp hos en psykolog. ”Alt for mange virksomhedsejere føler sig fuldkommen identitetsløse, når de giver slip på deres livsværk. De har måske arbejdet 18-20 timer i døgnet i mere end 40 år og skabt en succes. Pludselig bliver de kørt ud på et sidespor. Det er ikke længere dem, folk henvender sig til med politiske og forretningsmæssige spørgsmål. Hvad skal man så foretage sig? Spille golf, tage på krydstogt, få et kontor på virksomheden eller helt blive væk. Mange tidligere virksomhedsejere er ikke glade, bliver syge og dør alt for tidligt af f.eks. en blodprop.”

Dialog i generationsskiftet

Kort sagt kræver et velforberedt generationsskifte åben dialog, professionel rådgivning - også på det psykiske plan - samtidig med at alle involverede parter undervejs skal sikre at de er i balance og der er ligevægt imellem generationerne og imellem far og mor. Det sidste råd fra Anders Bruun lyder således: ”Den nye generation må aldrig ende som en tro kopi af forældrene. Det samme efternavn som virksomhedens stiftere skaber ikke respekt i sig selv.”