Der findes ikke en endegyldig forklaring på, hvorfor de danske erhvervsdrivende endnu ikke har taget M&A-forsikringerne til sig i samme grad som sine nordiske naboer.

 

Stigende antal M&A-forsikringer

Sidste år blev der hos AIG tegnet omkring 25 M&A-forsikringer i de nordiske lande, og selvom Sverige stadig tegner sig for langt de fleste, så vinder det lige så stille frem blandt de danske erhvervsdrivende, fortæller Fredrik Dock.

Selvom løsningen så småt er begyndt at vinde indpas herhjemme efter finanskrisen, så halter danske virksomhedsejere stadig langt bagefter vores svenske naboer, når det kommer til at M&A-forsikre sig i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Næsten hver fjerde handel i Stockholm er i dag forsikret, mens der sidste år kun blev tegnet et par stykker i Danmark, og det undrer Fredrik Dock, der er M&A underwriter hos forsikringsselskabet AIG.

Likviditet at hente

”Der findes ikke en endegyldig forklaring på, hvorfor de danske erhvervsdrivende endnu ikke har taget M&A-forsikringerne til sig i samme grad som sine nordiske naboer, men en del af begrundelsen har formentlig været, at det i starten var enormt dyrt at tegne forsikringerne. Sådan er det ikke længere. Det kan for så vidt også være efterdønningerne fra det seneste ejendomskrak, der gør, at de danske selskaber stadig hænger lidt i bremsen, men det går efterhånden op for flere og flere erhvervsdrivende, at der er rent faktisk er noget værdi at hente i form af likviditet og generel sikkerhed," vurderer han.

Besværliggør ikke processen

En anden årsag til, at M&A-forsikringer stadig ikke er blevet en helt naturlig del af en virksomheds- eller værdioverdragelse, er ifølge underwriter Emma Lenné, at forsikringerne har fået et ry som både besværlige og tidskrævende at tegne. Det mener han imidlertid er en forkert opfattelse.

København er en af de vigtigste, nordiske forretningsbyer, så det er heller ikke overraskende, at M&A-forsikringerne nu er ved at vinde indpas.

”Forsikringsselskaberne er i dag blevet så effektive og dygtige til at tegne forsikringerne, at det på ingen måde vil sinke en overdragelse. Hos AIG har vi for eksempel udelukkende folk med juridisk erfaring ansat. Det betyder, at vi kan vurdere en overdragelsesaftale lige så hurtigt som sælgerens og køberens advokater, så det at tegne en forsikring ikke kommer til at udskyde handlen yderligere. Vi sætter en ære i, at være så usynlige som muligt i overdragelsesprocessen," siger hun.