Prisen er afhængig af mange faktorer

En pris på en virksomhed skal afspejle både værdien ’lige nu’, men også fremtidsplaner for drift, produkter etc., hvordan købesum betales og om der er tale om en helt eller delvist skattefri overdragelse – eksempelvis ved et generationsskifte.

Virksomhedens aktiver

I prisfastsættelsen indgår information om varelager, driftsmateriel, tilgodehavender, ejendom og andre aktiver. Her er det en god idé at få en uvildig vurderingspartner til at gøre rede for virksomhedens aktiver med stillingstagen til regulering af købesum, hvis f.eks. oplysningerne fra sælger ikke er som anført. Det er af skattemæssige årsager afgørende, hvordan købesum fordeles på de enkelte aktivtyper.

Goodwill

Goodwill dækker over immaterielle rettigheder, brand, kundekreds, kundedatabase og knowhow i virksomheden. Det kan dog også indbefatte afståelse af et lejemål på – hvis kundebasen er knyttet til en specifik geografisk beliggenhed. Goodwill er en af de største elementer i den samlede pris – og den mest vanskelige at prissætte.

Salgsmodning

Når virksomhedens processer strømlines, og aftaler opdateres og dokumenteres, salgsmodnes virksomheden, så værdien i virksomheden bibeholdes – selv uden den fratrædende ejer. Salgsmodningen trækker prisen op, da risikoen for tab af knowhow og aftaler minimeres.

Kilde: www.ivaekst.dk