Før i tiden var det hovedsaligt på sælgersiden, at der blev tegnet en M&A-forsikring, I dag tegnes de fleste M&A-forsikringer imidlertid af købere.

De såkaldte Merger and Acquisition-forsikringer er ikke noget nyt fænomen. Helt tilbage i slutningen af 90’erne blev de første af sådanne forsikringer tegnet af virksomhedsejere i England, der ville sælge sin virksomhed, men ikke ønskede at kæmpe med eventuelle krav fra køber, hvis det senere blev opdaget, at visse garantier i købsaftalen ikke var overholdt. I dag bliver M&A-forsikringer tegnet både tegnet af købere og sælgere. Det forklarer Emma Lenné, der er M&A senior underwriter hos et af verdens største forsikringsselskaber, AIG.

”Før i tiden var det hovedsaligt på sælgersiden, at der blev tegnet en M&A-forsikring, I dag tegnes de fleste M&A-forsikringer imidlertid af købere. For dem kan det nemlig også være rart at vide, at der altid er nogen at rette senere krav mod, også når sælgeren af den ene eller anden årsag måske ikke kan honorere et krav to år senere," siger hun.

Afgørende likviditet

Mens mange erhvervsdrivende primært anser en M&A-forsikring som en sikkerhedsline i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, så peger Fredrik Dock, juridisk rådgiver og underwriter hos AIG, på, at det også kan være en effektiv måde at sikre likviditet på. Almindeligvis ved et virksomhedssalg vil sælger nemlig kun modtage 75 procent af købsprisen, mens den resterende fjerdedel bliver frosset hos en neutral tredjepart i 18 måneder, og først frigives, når og hvis sælgeren har efterkommet alle sine forpligtelser i forbindelse med overdragelsen. Det undgår man med en M&A-forsikring.

Hvis en sælger får to næsten identiske bud på sin virksomhed fra interesserede køber, men en af dem er M&A-forsikrede, så er det et ret vægtigt argument.

”For mange virksomhedsejere er det simpelthen dårlig forretning at have så mange penge bundet op til halvandet år efter et virksomhedssalg, når de nu i stedet kunne vækste pengene i en anden virksomhed. Med en M&A-forsikring binder man ikke en fjerdedel hos en escrow, fordi forsikringsselskabet tager sig af de eventuelle økonomiske krav, der måtte komme fra køberen på et senere tidspunkt. Så i stedet for at tilbageholde 25 procent i 18 måneder, kan man altså forsikre sig ved at betale én til to procent af det tilbageholdte beløb med det samme," siger han.

Endelig påpeger han, at en M&A-forsikring kan være tungen på vægtskålen, hvis man er en af flere potentielle købere af en given virksomhed.

”Hvis en sælger får to næsten identiske bud på sin virksomhed fra interesserede køber, men en af dem er M&A-forsikrede, så er det et ret tungt argument. Skulle der på et senere tidspunkt blive rejst et økonomisk krav i forbindelse med overdragelsen, vil det nemlig være mod forsikringsselskabet. Således er sælgeren altså til en vis grad frataget ansvaret."

Fem strategiske fordele ved at tegne M&A-forsikring på sælgersiden Fem strategiske fordele ved at tegne M&A-forsikring på købersiden
  • Et alternativ hvis sælgeren ikke kan eller vil stille den nødvendige finansielle sikkerhed for de aftalte garantier (som for eksempel buy-outs eller insolvens-situationer).
  • Det giver væsentligt bedre likviditet i forbindelse med salget, da man ikke skal binde en fjerdedel af handelsprisen op hos en escrow.
  • Det giver muligheden for en ”clean exit” for Private Equity-fonde.
  • Det gør salg af en virksomhed i en turnaround-situation væsentligt nemmere.
  • Man kan sove roligt om natten velvidende, at senere krav der måtte blive rejst af køber mod virksomheden, bliver rettet mod forsikringsselskabet og ikke forsikringstager.
  • Det giver langt mere tryghed ved investeringer på ukendte markeder eller sektorer.
  • Det kan meget vel være den afgørende faktor, når en sælger skal beslutte sig for en køber i en ellers tæt budkrig.
  • Det giver ro i sjælen for gældsfinansierings-udbydere.
  • Det sikrer et godt forhold med sælgeren, som efterfølgende kan blive en af virksomhedens nøgleansatte eller endda køberens forretningspartner.
  • Det fjerner risikoen ved at handle med sælgere, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt sælger rent økonomisk kan efterkomme eventuelle krav, eller hvor det juridisk set kan være svært at holde sælger op på de kontraktmæssige garantier (for eksempelvis i andre jurisdiktioner).