Når DI spørger sine medlemmer, svarer tre ud af fire, at de er ejerledede eller familieejede. Og virksomhederne har stor betydning for beskæftigelsen, omsætningen, værditilvæksten og for eksportaktiviteten i det private erhvervsliv. De ejerledede og familieejede virksomheder udgør en helt særlig organisationsform, fordi det typisk kan være svært at skelne mellem ejerne og virksomheden – de kan være mere eller mindre smeltet sammen til ét. Ejerlederen er typisk en hårdtarbejdende ildsjæl, der ofte stiller hele sin person til rådighed for virksomheden 24-7. Og det giver afkast: DI’s undersøgelse viser, at de ejerledede og familieejede virksomheder er mindst ligeså gode til at skabe overskud af virksomhedsdriften som øvrige typer af virksomheder.

Centreret ejerledelse kan begrænse vækstmuligheder

Organisationsformen ser dog også ud til at begrænse muligheden for vækst; mange ejerledede virksomheder bliver ikke større end ca. 20 mand, og hver fjerde af de adspurgte virksomheder, som ikke eksporterer, selvom de godt kunne, begrunder det bl.a. med, at virksomheden ikke har ressourcer til at opsøge nye markeder. Ejerlederen er altså både kernen i virksomheden, en afgørende kilde til værdiskabelse, og samtidig også virksomhedens flaskehals. For hvordan sikrer man, at ejerskab og virksomhed ikke er smeltet så meget sammen, at virksomheden ikke kan vækste, fordi ressourcerne bliver for knappe?

Eksterne kræfter til ejerledede og familieejede virksomheder

For de ejerledede og familieejede virksomheder med vækstambitioner vil det være oplagt at hente eksterne kræfter ind. Det kan være i form af ansættelse af en leder udefra med fokus på f.eks. salg og eksport – eller eksterne repræsentanter i bestyrelsen med relevant erfaring inden for de områder, hvor man ønsker at vækste. En række ejerledede virksomheder har også haft succes med at få eksterne investorer ind, hvor investorerne både bidrager med kapital til investeringer og viden og erfaring fra andre virksomheder.

Bestyrelser kan styrke ejerskiftet

Endelig tyder en række erfaringer på, at bestyrelsen også kan styrke et ejerskifte. Eksterne i bestyrelsen kan således være et aktivt redskab til sikring af, at ejerskab og virksomhed ikke er smeltet så meget sammen, at virksomheden ikke succesfuldt kan fortsætte, når ejeren på et tidspunkt enten ikke kan eller vil være en aktiv del af den længere.